Vesterhavshytten

Vesterhavshytten

VesterhavshyttenVesterhavshytten

Når vi har brug for et pusterum – en pause fra hverdagen – ren afslapning, så tager vi altid en tur ud i vesterhavshytten.

Her kan vi være sammen som familie, se på havets bølger, gå tur ved stranden og tænde op i brændeovnen om aftenen.

Telefonsignalet er næsten ikke-eksisterende, og TV-kanalerne er også begrænset – men ikke desto mindre, er det præcis dét der gør, at der er en fantastisk stemning og nærvær.

Vi tilbragte et par dage i hytten – weekenden inden Josefine fyldte 2 år. Hvis muligheden havde været der, ville vi nok have holdt stor familiefødselsdag i den weekend, men pga. omstændighederne blev det ikke til det store komsammen i år.

Josefine blev dog fejret på sin fødselsdag om mandagen, hvor familien dukkede op i mindre hold, til sang og kage i vores have derhjemme. Hun blev også fejret i dagplejen, hvor hun delte gulerodsboller ud og fik en flot Gurli Gris telefon i gave.

Jeg tror vi får besøgt vesterhavshytten meget denne sommer, både før og efter lillebrors ankomst. Selvom hytten ikke ligger mere end 20 minutter væk hjemmefra – så føles det som en helt anden verden når man ankommer til stedet. Det har vi brug for i vores hverdag.

VesterhavshyttenVesterhavshytten

Facebooktwitterpinterestmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *