Velkommen til Frydendal

Velkommen til Frydendal

FrydendalFrydendalFrydendalFrydendal

Vi har nu overtaget vores nye hus i Aalborg by-delen Frydendal.

Vi flytter ind i et lille rødstenshus med flagstang i haven på en lukket villavej – lyder det ikke bare idyllisk?

Vi har været i gang med at male huset indvendigt, og har blandt andet malet endevæggen i stuen grøn! Vi stod mellem farverne petroleums blå og en støvet grøn – og da vi fik mulighed for at få en lænestol med petroleums blåt betræk, så faldt valget på den grønne farve til væggen. Vi har en idé om at farverne vil spille godt sammen, og hertil tilføjer vi en koks grå sofa. Kan I se det for jer?

Lige nu er der en masse praktiske ting der skal på plads, før vi kan begynde at flytte ind – men de store ting såsom rengøring og maling er ordnet, så det er snart mere spændende ting der skal styr på, nemlig indretning og indkøb! 🙂

Vi tager nogle af Kristoffers møbler med i huset, blandt andet hans store planke spisebord, og dertil har vi købt 8 spisebords stole med betræk i koks grå – vi vil gerne have plads til at kunne have mange gæster på besøg. Jeg har altid ønsket mig et stort spisebord, men har ikke haft plads til det før nu. Så det er helt sikkert en ting jeg ser meget frem til!

Vi har tænkt os at blande forskellige retro fund med en natur-stil og hertil lidt opsatser og messing skilte. Jeg glæder mig til at få nogle af ideerne udlevet og indsat i hjemmet, så jeg kan vise jer resultatet. Jeg har benyttet mig meget af Pinterest, hvor jeg har forskellige inspirationstavler, som I kan se her, hvis I har lyst: Citybirds Pinterest.

Følg endelig med her på bloggen, når vi starter vores nye liv i Frydendal – der vil komme flere indretnings blogposts og andre spændende tiltag.

Jeg har også startet et samarbejde med SHOEMANIA, som der snart vil komme et lille modeindlæg omkring med ideer til julefrokosten, både til den festlige med jobbet og den rolige med familie. Måske der også kommer en lille rabatkode til jer 😉 Hav en dejlig onsdag!

Facebooktwitterpinterestmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *