Status på graviditeten

Status på graviditeten

GraviditetenGraviditetenGraviditetenJeg er netop gået ind i graviditets uge 32 (31+0) hvilket vil sige, at hvis fødslen sker på terminsdatoen, så er der kun 9 uger tilbage!

Jeg synes at tiden er gået utrolig hurtigt og uden de store gener. Det er også først her på det sidste, at maven virkelig har taget til og rigtig er begyndt at vokse.

Men graviditeten har ikke kun været en dans på roser. Siden januar har vi ca. været på enten sygehuset, hos lægen eller til jordemoder mindst én gang om ugen.

Det startede med, at vi var til misdannelsesscanningen i uge 20, her viste barnets tarme sig at være en smule lysere end normalt – dette gjorde, at jeg blev sendt til ekstra scanning hos en scanningslæge samt efterfølgende skulle have foretaget en fostervandsprøve som skulle analyseres.

Fostervandsprøven foregik i uge 21 med en lang kanyle ned igennem maveskindet og ind gennem livmoderen, hvor de trak en prøve af fostervandet ud. Der var en abortrisiko ved indgrebet, så jeg skulle efterfølgende holde mig i ro. Kristoffer og jeg fik samtidig taget en række blodprøver som også skulle analyseres, for blandt andet at udelukke arvelige sygdomme.

Prøverne kom heldigvis tilbage normale, og svaret kom allerede 4 dage efter, men det var alligevel 4 lange dage i uvished. Der var ingen tegn på hverken genetiske fejl eller arvelige sygdomme som frygtet. Jeg blev herefter bedt om at komme ind til ekstra scanning hver 4. uge hos deres scanningslæge, for at holde øje med de lyse tarme.

Ved den første ekstra scanning i uge 25 så tarmene fine ud, men nu var der så noget andet der bekymrede lægerne. Efter et par forskellige målinger fik de vurderet sig frem til, at hun kun vejede 545 gram og derfor var 22% for lille, og altså under grænsen for, hvad de anser som acceptabelt. Dette satte mig så ind i et nyt forløb, hvor jeg skulle ind til ekstra scanninger hver 2. uge, og jeg skulle igennem en MR scanning, for at undersøge moderkagen.

Ved den næste ekstra scanning i uge 27 havde hun heldigvis taget på. Hun vejede nu 770 gram og var derfor kun 19% for lille. Det lå stadig lidt under grænsen på 15%, så ekstra scanningerne skulle fortsætte.

I uge 29 var vi til 3D scanning på jordemodercentret for at få et par gode billeder at bettepigen. Jordemoderen som vi var inde hos, foretog et par forskellige målinger, og her blev vi positivt overrasket! Det viste sig nemlig at hun nu havde taget rigtig godt på, faktisk blev hun vurderet til at have en vægt på omkring 1200 gram.

Ugen efter var vi inde forbi min faste jordemoder, som også skønnede vægten til at være omkring 1200-1300 gram.

I uge 31 skulle vi til endnu en planlagt ekstra scanning, denne gang var det med mere ro i sjælen. Scanningslægen vurderede hendes vægt til at være 1404 gram, så hun var stadig 13% for lille, men lå nu indenfor “normalen”.

Selvom alt nu ser fint ud, skal vi fortsætte med at gå til scanning hver 4. uge, for at holde øje med at hun fortsat tager på.

Det har været på godt og ondt at være blevet fulgt så nøje. Det gode har været, at vi har fået bettepigen at se mange flere gange, end vi ellers ville, hvis graviditeten havde forløbet normalt. Vi ved også at hun hverken har genetiske fejl eller arvelige sygdomme. Det værste har selvfølgelig været, at det har skabt en masse unødig bekymring, og vi har konstant gået med en frygt for, at noget skulle gå galt.

Facebooktwitterpinterestmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *