Noche de San Juan

Noche de San Juan

San JuanSan JuanSan juanSan Juan

I Spanien fejrer man Noche de San Juan, det som vi i Danmark kalder Sankt Hans aften. Det er en stor begivenhed som bliver afholdt nede på stranden, hvor familier og venner samles omkring bål og spiser stor festmiddag.

Jeg var for første gang med til at fejre Noche de San Juan på ægte spanske manér, da jeg besøgte Torrevieja i sidste måned, og det var noget af en oplevelse.

En af aftenens traditioner er, at man (især de unge mennesker) springer over bålets flammer – nogle mener, at de springer over bålet med et ønske andre siger, at deres problemer på denne måde bliver “brændt væk”, og at de derfor bliver renset.

De sender også små papirsposer med lys afsted mod himlen – vi så dog kun en enkelt af disse, da der var pålandsvind og den første pose der blev sendt afsted, satte sig fast i en palme.

Nogle steder i Spanien, blandt andet i Alicante, har de store optog med kæmpe kludedukker, som de til slut brænder af på bålet. Når midnat indtræffer bliver der skudt fyrværkeri af som afslutningen på festlighederne, men de unge mennesker fester som regel helt til den lyse morgen.

Jeg havde i aftenens anledning taget min nye grønne kjole på fra Mango, som jeg købte da vi tog et smut forbi Benidorm.

Facebooktwitterpinterestmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *