Når nytårsfesten er vigtigere end barnet

Når nytårsfesten er vigtigere end barnet

FølelserIgår (nytårsdag) var det 20 år siden, at jeg kom lidt uheldigt afsted med en kælk og et træ, som resulterede i, at mit lårben blev brækket over, og jeg blev indlogeret på en hospitalsstue og skulle fejre nytår.

Det var første gang jeg havde prøvet at brække noget, og fordi det var nytårsdag/aften, så kunne jeg ikke blive opereret samme dag, men måtte ligge med lårbensbrud på smertestillende medicin indtil dagen efter.

Selvom det måske kan lyde voldsomt, for et 11-årigt barn, så var det værste ved oplevelsen faktisk, at mine forældre ikke var hos mig. De kunne ikke være der, for de skulle holde nytårsfest derhjemme. Men heldigvis havde min morfar da ingen planer, så han overnattede på sygehuset sammen med mig.

Måske tænker du, at det var mærkeligt at efterlade sit barn på sygehuset med et lårsbensbrud og selv holde fest derhjemme. Men sandheden er, at jeg var væsentligt yngre da jeg lærte, at jeg var alene og måtte passe på mig selv.

Jeg har altid været meget alene – både fysisk men mest mentalt. Alene med mine tanker og følelser.

Jeg blev opdraget til, at følelser ikke er noget du skal vise, men holde for dig selv. At svære følelser og følelsesudbrud er forkert .. forbudt. At følelser skal undertrykkes, og at du må stå alene med dem, uden chance for at bearbejde eller lære at forstå dem.

Som barn har man brug for hjælp til at regulere sine følelser, for det er et center i hjernen som skal læres og udvikles senere. Jeg har aldrig fået hjælp, men i stedet skæld ud, og så lærer man ikke at bearbejde følelserne, men derimod, at for at overleve bliver man nødt til at undertrykke sine følelser og holde alt inde. Jeg har stadig den dag i dag svært ved at regulere mine følelser, fordi jeg aldrig fik det lært dengang.

Turen alene på sygehuset med det brækkede lårben var hverken første eller sidste gang, at jeg følte jeg måtte stå på egne ben. Selvom det var normalen for mig at håndtere svære ting selv – så gav det mig ar på sjælen og mange udfordringer senere i livet.

I dag ved jeg godt, at jeg ikke længere behøver at bære hele verden på mine skuldre, men det er ikke altid nemt at gå imod sin opvækst.

Selvom det er svært at gennemgå barndommens traumer, så er det et vigtigt skridt hen imod at stoppe mønstret, og gøre det anderledes for sine egne børn.

Facebooktwitterpinterestmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *