Benissa – Moraira – Calpe

Benissa – Moraira – Calpe

BenissaBenissaBenissaBenissa

Sidste stop på vores air-bnb eventyr er i byen Benissa ved Moraira. Vi ankommer til Benissa som ligger på en bjergside, og som næsten er det stik modsatte af den sidste by Beniarda – her er fuld store villaer og dyre biler, byen emmer af liv og der er en del turister.

Vi tjekker ind i vores air-bnb villa som har den smukkeste udsigt ud over havet og Calpe klippen, vi har egen pool og et udendørs køkken. Ude-køkkenet ender vi faktisk med at bruge hver dag, det var virkelig skønt at kunne stå udenfor og lave mad. Vi tilbringer næsten al tid udenfor på terrassen hvor vi nyder poolen, udsigten, og stjernehimmelen ud i de sene aftentimer. Eneste minus er, at der er utrolig mange myg.

Vi tager en tur ind til Moraira og shopper lidt i byen, man kan godt mærke at stedet er meget turistpræget, priserne er skruet op både i butikker og restauranter, men her er meget smukt og renligt.

Vi tager også en tur til byen Calpe og ser klippen, Peñon de Ifach, en 332 meter høj klippe og måske Spaniens mindste naturreservat. Det er kendt som ‘mini Gibraltar’ og der bor omtrent 300 forskellige dyrearter i dette specielle lille mikroklima. Der er anlagt flere vandrestier og klatreruter på bjerget, men da mange fugle kommer til klippen for at yngle, er der dele af klippen der bliver lukket af i ynglesæsonen. Det tager ca. 2 timer at bestige bjerget, og fra toppen kan du på en klar dag skimte Ibiza.

CalpeCalpeCalpe

Facebooktwitterpinterestmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *