Beniardá – Guadalest

Beniardá – Guadalest

GuadalestGuadalestGuadalestGuadalest

Næste stop på vores air-bnb eventyr er i den lille by Beniardá lige udenfor Guadalest. Køreturen fra Bocairent til Beniardá var rundt om en masse bjerge, og vejen svingede og kurvede derfor en del, så jeg blev en smule køresyg til sidst.

Det er en stille lille landsby vi ankommer til, og vi ser ikke mange mennesker på vejen, men Beniardá har også kun ca, 200 indbyggere. Landsbyen har udsigt ned til den store grøn sø, Embassament de Guadalest, og til slottet, San José.

Vi bor i et lille byhus på tre etager med en masse finurlige nips og pynteting. Her er mange sovepladser, og jeg vælger et værelse med en lille fransk altan, ud til den smalle gade vi bor på. I køkkenet hænger et elektronisk kukur, som går i gang hver time, når klokken bliver hel.

Vi tager til byen Guadalest, hvor vi besøger slottet, San José, som er indrettet som et museum, med originalt inventar, smykker, malerier og små historier. Vi ender oppe på toppen af slottet, hvor der er den skønneste udsigt til de omkringliggende bjerge og den grønne sø. Eneste minus ved slottet er, at det er en stor turistattraktion, så der er utrolig mange mennesker.

Vi vælger kun at tage en enkelt overnatning i Beniardá, da vi synes byen er lidt for stille, og alt er lukket pånær deres lille lokale bar. Så vi kører videre til næste stop, Benissa ved Moraira.

Facebooktwitterpinterestmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *